|
Hvad er grå stær?
Grå stær er betegnelsen
for en uklarhed i øjets linse, som medfører nedsat syn.
Behandling af grå stær.
Man fjerner
den uklare linse og efterlader linsens kapsel og de tråde,
der holder den på plads. Den kunstige linse anbringes
herefter i den naturlige linses kapsel. Da den kunstige
linse ikke er så tyk, som ens egen, kan den i starten flytte
sig lidt frem og tilbage. Det er derfor ikke muligt at
udmåle den eksakte brillestyrke, hvorfor det anbefales at
vente 6-8 uger med at anskaffe nye briller.

Før
operationen.
Hvis De er
overfølsom overfor medicin eller øjendråber, bedes dette
oplyst inden operationen.
På
operationsdagen.
Medmindre
andet er aftalt, skal De tage Deres medicin - og øjendråber
- som vanligt. Spis morgenmad og evt. en let frokost. Hav
løstsiddende tøj på. Undgå creme, pudder og øjenmake-up. Før
operationen får De tilbudt en afslappende tablet. Øjet, der
skal opereres, får udvidet pupillen med øjendråber, som skal
virke nogen tid inden operationen.
Under
operationen.
Man er vågen
under operationen, der foregår i lokalbedøvelse. Man kan
godt mærke, at der bliver rørt ved øjet og skyllet med
saltvand, men det gør ikke ondt.
Efter
operationen.
Når
operationen er overstået, bliver der lagt en forbinding på
øjet, denne kan almindeligvis fjernes ca. 4 timer efter
operationen. Der kan sive lidt væske- evt. lidt blod- ud på
forbindingen, men dette er helt uden betydning. Når
lokalbedøvelsen ophører, kan der i nogle tilfælde forekomme
let ubehag, evt. fornemmelsen af grus i øjet. Dette kan
afhjælpes af almindelig håndkøbs smertestillende medicin.
Dagen efter
operationen kontrolleres øjet her i klinikken. Der
udleveres recept på de øjendråber De skal bruge i tre uger
efter operationen. De vil blive
vejledt i øjendrybning. Der kan også arrangeres
hjemmesygeplejerske, hvis De ønsker dette.
Efter
operationen kan De leve normalt, men det tilrådes at undgå
store fysiske anstrengelse og badning i svømmehal de først
to uger.
De kan læse
og se TV, så meget De vil, det skader ikke øjet. Hvis De
ikke se helt skarpt, forsøg da med Deres gamle briller eller
nogle billige fra supermarkedet, indtil de nye briller kan
laves.
Efterkontrol.
Der er
planlagt kontrol dagen efter operationen. Efterfølgende
kontrol aftales individuelt.
Efterstær.
Er
betegnelsen for en uklarhed, der kan komme i den gamle
linsekapsel, som den kunstige linse er lagt ind i. Det
forekommer hos omkring 20 % af grå stær opererede og sker
gradvist fra måneder til år efter operationen. Efterstær
kræver ikke fornyet operation, men kan klares ved en mindre
laserbehandling.
Vigtigt
om grå stær.
Resultatet af
en grå stær operation er i reglen godt, men det kan aldrig
garanteres. Der kan være andre sygdomme i øjet, og
patientens helbredstilstand iøvrigt, som kan påvirke, hvor
godt synet bliver efter operationen.
Øjne er
forskellige og reagerer også forskelligt på operationen. På
nogle øjne kan man knap nok se, at de er opererede, hvorimod
andre øjne bliver røde. Dette har dog ingen betydning for
resultatet.
En del
patienter kan opleve den første tid efter operationen so
besværlig. Man ser faktisk "for godt". Lyset blænder,
farverne er alt for stærke og blå o.s.v. Dette går over.
Øjet vænnes efterhånden til de nye omstændigheder.
Det kan også
opleves som om synet på det ikke opererede øje hurtigt
forværres. Det skyldtes blot, at synet på det opererede øje
er blevet så meget bedre.
 |