|
Det mest almindelige
tegn på nethindeløsning (amotio retina) er pludselig forekommende "dansemyg
eller haletudser" i synsfeltet, mange lys eller blitz-glimt eller
vedvarende /permanent gardin i synsfeltet. Nethindeløsning forekommer
mere hyppigt hos nærsynede eller efter slag mod øjet eller hovedet.
Behandling: Såfremt
der kun er et lille hul eller rift i nethinden kan øjenlægen ved hjælp
af laser "svejse" nethinden fast ved at placere 3 til 5 rækker
laserapplikationer rundt om hullet. Herved mindskes risikoen for
yderligere nethindeløsning betydeligt. Det anbefales, at øjet holdes i
ro 1 til 2 uger efter operationen og at læsning undgås.
Ved større huller
eller større nethindeløsninger foregår behandlingen på et hospital, hvor
man kan vælge at lægge en cerclage rundt om øjet og en plumpe ved hullet
foruden laser eller cryoterapi. |